En rift på nethinden opstår typisk i forbindelse med glaslegesammenfald. Det er en akut og potentielt synstruende tilstand, der skal behandles forebyggende med laser. Patienterne oplever det typisk som pludseligt opståede lysglimt på et øje. Hvis en rift på nethinden ikke opdages i tide, kan den føre til en nethindeløsning.
Rifter på nethinden ses oftere hos ældre og hos nærsynede. De kan også forekomme efter traume på øjet.
Rifter på nethinden ses oftere hvis familiemedlemmer har haft rifter eller nehindeløsning.