Nethindeløsning er en akut tilstand, som typisk opstår som følge af en rift på nethinden. Det kan ses hos personer i alle aldersgrupper men ses typisk hos folk mellem 60-70 år.
De klassiske symptomer er pludseligt opståede lysglimt, et “gardin” for øjet, en skygge i synsfeltet eller nedsat syn. Der er ikke nogle smerter forbundet med en nethindeløsning.
Der er visse risikofaktorer for at udvikle nethindeløsning fx: nærsynethed, grå stær kirurgi, eller hvis man tidligere har fået et traume mod øjet (fx en badmintonbold).
En nethindeløsning skal opereres akut på en øjenafdeling. Der findes flere operationsteknikker, og man kan fx operere ved at fjerne øjets glaslegeme (vitrektomi), lægge et bånd om øjet (cerklage) og behandle med gas eller olie.
Hvis en nethindeløsning opdages og behandles i tide, er det ikke sikkert, at du kommer til at miste nogetsyn. Hvis du derimod ikke reagerer på symptomerne, kan din nethinde tage så meget skade, at du kommer til at blive meget svagtseende på øjet.
Nej, en nethindeløsning opstår stort set altid i et øje ad gangen. Risikoen for at udvikle nethindeløsning på det andet øje er dog forhøjet, hvis man først har haft nethindeløsning i det ene øje.