En blødning i øjets glaslegeme (corpushæmoragi) opstår først og fremmest i forbindelse med glaslegemesammefald. Man kan ikke se det på patienten, men patienten vil ofte selv bemærke, at synet bliver meget sløret på et øje. Det ses også hos patienter, der har svære diabetesforandringer på nethinden eller hos patienter, der tidligere har haft en blodprop i øjet. Ofte absorberer øjet blodet af sig selv, men hvis der går flere måneder uden tegn på fremgang, kan man blive nødt til at fjerne blodet ved en øjenoperation (vitrektomi).

Q Hvad er symptomerne?

Symptomerne varierer, men ofte ses der smertefri synssløring, skygger og til tider synsfeltstab. Symptomerne er ofte værst om morgenen.