AMD (aldersrelateret makuladegeneration) er en af de hyppigste årsager til sløret syn hos ældre mennesker.
AMD kommer overordnet i to former:

Tør AMD udvikler sig oftest langsomt over år og ses af øjenlægen som små gule pletter i den gule plet på nethinden (macula). Patienten oplever at synet bliver tiltagende dårligt og kan opleve det fænomen at lige linier (fx en flagstang) buer (metamorfopsier).

Våd AMD udvikler sig som følge af tør AMD og mere aggressiv og synstruende.

Tør AMD kan ikke behandles, men der findes en sammensætning af vitaminer, der er vist at kunne nedsætte risikoen for udvikle våd AMD, som man kan købe på apoteket.
Patienter med våd AMD har siden 2007 kunne få indsprøjtninger med anti-VEGF medicin i øjets glaslegeme og det kan i mange tilfælde holde sygdommen i skak.

Q Hvad kan jeg selv gøre for at forhindre, at min AMD udvikler sig?

Man ved, at rygning er en risikofaktor for at AMD udvikler sig. Alder er også en risikofaktor. Der er visse sammensætninger af vitaminer, der har vist sig at nedsætte risikoen for at tør AMD udvikler sig til våd AMD.

img-ads