Grøn stær (glaukom) er en kronisk sygdom, der rammer øjets synsnerve. Sygdommen kommer normalt snigende, og der er ingen væsentlige symptomer til at starte med.
Man kender ikke den præcise årsag til grøn stær, men forhøjelse af trykket i øjet er den mest veldokumenterede risikofaktor.

Glaukom kan inddeles i flere undergrupper:
Åbentvinklet glaukom hvor afløbsforholdene i øjet er åbne og fungerer uden passagehindring.
Lukketvinklet glaukom, hvor afløbsforholdene i øjet forhindrer kammervæsken i at forlade øjet, hvorved øjentrykket stiger.

Behandlingen af græn stær foregår hos en øjenlæge eller på sygehuset.

Medicinsk behandling foregår med øjendråber og er i princippet livslang. Visse former for grøn stær kan også behandles med laser.
Meget fremskredent grøn stær kan behandles med forskellige øjenoperationer fx en såkaldt trabekulektomi eller anlæggelse af øjendræn.

Q Er grøn stær arveligt?

Der kan være en arvelig komponent, og hvis der er grøn stær i familien, vil det være en god idé at få lavet en synsfeltsundersøgelse, fx når man fylder 40 år. Hvis synsfeltsundersøgelsen er normal, kan man udelukke grøn stær.