Et bygkorn (hordeolum) er en meget hyppig betændelsestilstand i øjenlåget, der giver et rødt øje, hævelse og en lille byld på øjenlåget.

Behandlingen kan foregå via egen læge ved, at man:

1) Lægger varme omslag på øjenlåget (fx en varm klud) i 5 minutter morgen og aften for at blødgøre vævet

2) Masserer øjenlåget for at få bylden til at tømme sig. Det kan fx gøre med en vatrondel.

3) Man kan også forsøge samtidig at behandle med antibiotika øjendråber, men punkt 1 og 2 er de vigtigste.

Det er vigtigt at huske på, at bygkorn er en godartet tilstand, der forsvinder af sig selv.

Hvis man er meget utålmodig, og bygkornet ikke bliver mindre indenfor ca. 1 måned, kan man opsøge en lokal øjenlæge og få det fjernet kirurgisk. Her lokalbeløver øjenlægen øjenlåget med en lille nål, vender øjenlåget om og laver et lodret snit på bagsiden af øjenlåget for at tømme bygkornet for pus. Denne procedure er en lille smule smertefuld og kan sammenlignes med at gå til tandlægen, men der kommer ikke noget synligt ar, da snittet lægges på bagsiden af øjenlåget.

Q Hvad er prognosen?

Tilstanden er ikke synstruende og går oftest over af sig selv.